Tao Teh Ching

Oversat af Knud Erik Andersen © 2000

Forord

Introduktion

Et

 
Tao, vejen til spidsfindig sandhed, kan ikke beskrives med ord.
Det, som kan beskrives med ord, er blot en relativ forestilling.
Selvom det har fået navne, er vejen til spidsfindig sandhed ubeskrivelig.
Man kan betegne Intethed som værende Universets oprindelse,
Og Nærværelse som værende Moder til alle ting.

Fra det perspektiv af Intethed,
Kan man fornemme Universets blide funktion.
Fra det perspektiv af Nærværelse,
Kan man adskille de individuelle ting.

Selvom de har forskellige navne,
Er Intethed og Nærværelse en udelelig helhed.
Sandheden er så spidsfindig.
Som den ultimative spidsfindighed, er den "Porten til alle mirakler".

TO

Så snart Verdenen anser noget for værende smukt,
Lige så snart kommer det grimme til syne.
Så snart Verdenen anser noget for værende godt,
Lige så snart fremkommer ondskab.

På nøjagtig samme måde,
Opstår eksistens og ikke-eksistens fra hinanden.
Vanskelighed og lethed forklare hinanden.
Kort og langt former hinanden.
Høj og lav gør hver især adskillige.
Tone og stemme gør hver især tydelige.
For og bag forbinder hinanden.

Når man indser dette, adskiller man ikke
Éns væsen fra det udelte Univers natur.
Man har ingen forudfattet mening og man gør ikke noget betingelsesløst.
Man vejleder andre ved at udøve reglerne for stilhed.
Man bringer ting med sig,
Men har intet ønske om at eje dem.
Man udfører sit arbejde,
Men er ikke afhængig af nogen styrke

Når éns mål er opnået,
Giver man slip på det og søger ingen belønning eller anerkendelse.
Fordi man ikke gør krav på noget for sig selv,
Overlever éns dydige indflydelse.

TRE

Når overlegenhed ikke bliver overdrevent,
Vil misundelse ikke opstå.
Da vil der ikke være nogen konkurrence eller strid mellem mennesker.
Når der ikke længere sættes pris på rigdom,
Vil ønsket for at eje noget ikke blive til noget.
Da vil mennesker ikke blive fristet til at stjæle fra hinanden.
Ved at lukke det ønskelige ude,
Vil hjertet forblive uforstyrret.
Da vil der ikke være nogen forvirring i folks hjerter.

Vejledningen i Den Udelte naturlig helhed er derfor:
Tøm dit sind.
Nyd dit gode helbred.
Svæk dine ambitioner.
Styrk dit væsen.

Når mennesket har gjort sig fri af sin behændighed og list,
Vil alting være i den fineste orden i overensstemmelse med dem selv.

FIRE

Den blide vej i Universet virker tomt,
Alligevel er dets nytte uudtømmelig.
Bundløs, det kunne være oprindelsen til alle ting.
Det er ikke skarpt,
Alligevel afværger det alle skarpe kanter.
Det har ingen form,
Alligevel harmonerer alle uenighederne.
Det er ikke blændende,
Alligevel forener det alt lyset.
Det bringer alt i harmoni
Og forener dem som en udelt helhed.
Det virker så utydeligt,
Alligevel er det den ultimative klarhed.
Hvorfra det stammer, vil aldrig blive kendt.
Det er det, der eksisterede før nogen guddommelighed.

FEM

Kraften i Universet er helhed.
Det anser alt for værende ensartet.
Kraften hos Vismanden er helhed.
Også han anser alt for værende ensartet.

Universet kan sammenlignes med en blæsebælg.
Det er tomt,
Alligevel udvikler det sig.
Jo mere det bevæger sig,
Dets mere frembringer det.
Mange ord føre ingen steder hen.
Megen stræben i forskellige retninger
Frembringer kun udmattelse.
Omfavn hellere den dybsindige tomhed
Og tomheden inden i.

SEKS

Universets spidsfindige kerne er evig.
Den er som en uudtømmelig fontæne,
Som strømmer for evigt i en umådelig dyb dal.
Det kaldes det oprindelige kvindelige, oprindelsen til det mystiske.
Funktionen at åbne og lukke
Oprindelsens spidsfindige port udmøntes i
Universets mystiske sammensmeltning.
Den mystiske sammensmeltning frembringer alt
Fra den usynlige sfære til den synlige Verden.
Den mystiske sammensmeltning af Yin og Yang
Er roden til et universelt liv.
Dets kreativitet og effektivitet er grænseløs.

SYV

Himmelen varer for evigt og Jorden er bestandig
Hvorfor er det sådan? Fordi de lever uden at fastholde selvbevidstheden.
Derfor kan de vare evigt.
Den som ikke adskiller sit væsen
Fra naturens universelle helhed
Lever med den helhedens universelle kraft.
Også han ophæver al selvbevidsthed.
Ved at stå i skyggen af andre,
Finder han sig selv forrest.
Ved ikke at betragte sine egne personlige hensigter,
Er målet for hans eget liv opnået.
Han føler sig selv sikker, tryg og beskyttet.
Fordi han ikke fastholder begrebet af egoet,
Hans sande natur kan da forenes
Med det universelle liv.

OTTE

Naturligt er al kraft som vand;
Det gavner alle ting,
Men strides ikke med dem.
Uden indvendinger tager det den laveste position;
Derfor er det gennem helhedens kraft
At det næsten er Tao.

Den som har helhedens kraft tilpasser sig selv til alt omkring sig.
Hans sind afstemmes efter, hvad der er dybsindigt.
Når han er sammen med andre, er han venlig.
Når han taler, er han oprigtig.
Hans regler frembringer orden.
Hans arbejde er effektivt.
Hans handlinger er belejlige.
En der har den absolutte kraft, er ikke tilfreds med nogen;
Derfor er han hævet over al kritik.

NI

(En bue) der spændt til det yderste,
Kan meget vel knække.
(Et sværd) der er hærdet til det skarpeste punkt,
Kan meget let knækkes.
Et hus fyldt med jade og guld,
Kan ikke forblive sikkert for evigt.
Den, der praler med sin rigdom, beder om problemer.
Derfor træk dig tilbage,
Når din mission er fuldført.
Dette er Den Udelte Vej til helhed og kraft.

TI

Kan du altid omfavne harmoni
Uden på nogen måde at adskille krop og sind?
Kan du fastholde koncentrationen uden at blive forstyret
Indtil din livs kraft er så bøjelig som et spædbarns?
Når det drejer sig om at forøge din insigt,
Kan du da fjerne dine blokeringer?
Kan du elske dine medmennesker og tjene staten
Uden nogen form for selvophøjelse?
Når Livets Port åbnes og lukkes
I udførelsen af fødsel og død,
Kan du da fastholde det modtagelige kvindelige princip?
Efter du har opnået et krystalklart sind,
Kan du da forblive upartisk og enfoldig?

Føde og give næring til alt
Uden at ønske at eje dem.
Give slip på dig selv,
Uden at forvente dig noget som helst.
Hjælpe dine medmennesker, uden at forsøge at kontrollere dem.
Dette er at indse Universets udelte kraft.

ELLEVE

Tredive eger i forening frembringer et hjul til en kærre.
Det er på grund af tomrummet i midten af hjulet,
Der gør kærren brugbar.
Leren formes til et kar,
Det er på grund af tomheden i karret,
Der gør det brugbart.
Sav døre og vinduer ud i huset,
Det er på grund af tomheden i huset,
Der gør huset brugbart.
Derfor kan det, vi har være materielt,
Men dets nytte ligger i det uudnyttede tomme rum.
Kroppens masse er oplivende
Ved at fastholde den del, der ikke er ledigt.

TOLV

(De utallige kombinationer af)
De fem grundfarver blænder øjet.
(Den uendelige sammensætning af)
De fem grundlæggende toner gør vores øre døve.
(De mangfoldige variationer af)
De fem grundlæggende aromaer sløver vores smagsløg.
At efterstræbe verdslige glæder, gør én vanvittig.
Derfor, vil én med stor kraft
Lever kun i overensstemmelse med hans sande natur og helhed,
Og intet uvedkommende
Kan ødelægge hans sande jeg.

TRETTEN

Gunst og vanære er begge forårsaget af forargelse.
Hvis man er begunstiget, er man forarget.
Når man er vanæret, er man ligeledes forarget.
Dette skyldes man glemmer skønhedens sande værdier
I livets væsen.
Hvis man var klar over dette, hvad menes der da med:
Gunst og vanære er begge forårsaget af forargelse?
Gunst er ikke vigtigere (end vanære)

Hvad menes der, når det siges, at den største bekymring
Er den enkeltes stærkeste følelse,
Som vi alle har mere eller mindre.
Vi er alle plaget af store bekymringer
Fordi vi er så snæversynet.
Hvis vi ikke var så snæversynet og levede vores liv fuldt ud,
Hvad kunne vi da kalde bekymringer?

Derfor er det kun, den der helliger sig selv
Verdenens helhed, der er egnet til at passe på Verdenen.
Kun den, der giver slip på sit eget jeg,
Kan betros med ansvaret for Jordens befolkning.

FJORTEN

Se på det, men du kan ikke se det.
Fordi det er formløst, siger man det er usynligt.
Lyt til det, men du kan ikke høre det.
Fordi det er lydløst, kalder man det uhørligt.
Tag fat i det, men du kan ikke nå det.
Fordi det er underfundigt, kalder man det uhåndgribeligt.
Disse tre er ubeskrivelige og umærkbare,
Men i et mystisk øjeblik
Kan man se det, høre det og tage fat i det,
Det usete, det uhørte og det uhåndgribelige
Præsentere sig selv som den udefinerlige enhed.
Gå det i mød, og du kan ikke se dets ansigt.
Følg det, og du kan ikke se dets ryg.
Dets top er ikke lyst.
Dets bund er ej heller mørk.
Intet kan gøre tydeliggøre denne helhed.
Hvis man prøver at forstå det,
Vil det undvigende vende tilbage til Intethed.
Måske kan man kalde det Formen til det Uformelige
Eller Billedet til det Ubilledlige.
Alligevel forbliver den flygtige helhed ukendt.
Hvis du håber, på at møde det,
Har det intet, du kan kalde front.
Hvis du håber, på at følge det,
Er der intet du kan kalde bagtil.
Alligevel kan det observeres
I Universets stadige regelmæssighed.
Bestandigheden i Universets ælde
Er bestandigheden af nuet.
Hvis man kender til den oprindelige begyndelse,
Vil man på denne vis have kendskab til sandheden om det evige Tao,
Vejen til den spidsfindige sandhed.

FEMTEN

De gamle taoist mestre, som vidste
Var venlige og smidige, dybsindige og utydelige.
De var så dybsindige, at det var umuligt at få kendskab til dem,
Derfor kan vi kun beskrive deres fremtræden.
De havde aldrig travlt,
Som når man krydser en isbelagt flod.
De var tilbageholdende og tøvende, ikke selvsikre,
Som hvis de var menneskesky.
De var ærbødige i deres væremåde overfor andre,
Som hvis alle var vigtige gæster.
De lagde ikke vægt på at påvirke andre med deres mening om andre
Ej heller blandede de sig i verdslige sager,
Som hvis var de på gennemrejse.

De tilpassede sig enhver lejlighed,
Som is der er ved at smelte.

Ligefrem og virkelig, de var som frisk tømmer.
Tom og modtagelig, de var som en mægtig grotte.
Omfattende og fordomsfri,
De var venlige overfor alt og alle,
Som vandet i en flod, der strømmer nedad bjergsiden,
Gavnede de alt og alle.
Hvem ellers kunne være i konstant bevægelse,
Fra det store og tunge til det lette og rene?
Hvem ellers kunne udvikle sig uafbrudt
Fra det træge og stillestående til evigt liv?

De der holder fast ved helhedens sandhed
Ønsker ikke at udvikle sig.

SEKSTEN

Opnå tomheden til dets yderlighed.
Oprethold den fuldkomne stilhed,
Og du skal ikke blande dig med de ting,
Der kaster sig sammen i aktivitet og vokser frodigt.
Da kan du se hvordan alt levende trives
Og fornyer sig selv.
Alligevel må de alle vende tilbage til deres rødder,
Alle til hvert enkeltes kilde.
At vide hvordan man vender tilbage til sine rødder,
Er at forny sig.
Dette er hemmeligheden bag genskabelse af liv.
At genoprette éns livskraft er konstant at forny sig selv.
At vide hvordan man konstant fornyer sig,
Er at havde opnået klarhed.
Hvis man ikke har kendskab konstant selv fornyelse
Og derfor handler tåbeligt.
Vil katastrofen snart opstå.
At have kendskab til standhaftighed i fornyelsen af én selv,
Da kan man forlænge éns liv.
Hvis man virkelig forstår livets udstrækning,
Vil man være i stand til at rumme alt dybt i én selv.
At rumme alt er at være upartisk.
At være upartisk er at indse de positive
Himmelske skabende kræfter.
At være himmelsk er at være et med Tao.
At være et med Tao er at glæde sig over evigt liv.
En sådan person vil blive husket,
Selv lang tid efter hans fysiske krop er ophørt med at eksistere.

SYTTEN

Højtstående personer med en spidsfindig evne er uselviske,
De hjælper andre,
Alligevel er deres eksistens knap nok en kendsgerning.
Ledere med store bedrifter
Gør sig fortjent til folkets venskab og ros.
Ledere med stor styrke skræmmer andre mennesker.
Mennesker foragter og trodser en leder,
De ikke kan stole på.

Der er ingen der kun med ord,
Kan indgyde folkets fortrolighed;
Det skal efterfølges af en korrekt handlemåde.
Når én med en spidsfindig evne har opnået sit mål,
Vil folket sige:
"Det er os selv, vi kan takke for dette".

ATTEN

Da mennesket forvildede sig fra Taos naturlige vej,
Begyndte der at opstå retfærdighedstanker.
Når intelligente og dybsindige tanker bliver beundret,
Opstår der hykleri.
Når familierelationerne ikke er i harmoni,
Vil børn der respektere deres forældre
Og forældre der elsker deres børn være en sjældenhed.
Når landet er i kaos,
Var det kun få loyale ministre der trådte frem.

Lad alle mennesker vende tilbage til deres sande jeg.
Da skal kærlighed, venlighed, visdom, harmoni i familien og loyalitet
Ikke anses som et enkeltstående begreb.
Da vil mennesket endnu en gang,
Genvinde Helhedens naturlige kraft.
Da vil Verdenen være i en naturlig balance.
Der vil ikke være nogen, der enkeltvis og listigt
Kun arbejde for egne interesser.

NITTEN

Giv slip på de adskilte begreber om Hellighed og ugudelighed.
Da vil alle mennesker blive belønnet hundredfold.
Giv slip på de adskilte begreber om retfærdighed og menneskelighed,
Da vil alle mennesker vende tilbage til en naturlig harmonisk tilstand .
Giv slip på sindets snilde og dygtighed,
Da vil mennesker holde op med at snyde og bedrage hinanden.
Disse er baseret på kunstbegreber og er derfor
Utilstrækkelig til at kunne give udtryk for Helhedens naturlige kraft.
Derfor, at vende tilbage til sit sande jeg
Omfatter kun den ægte sandhed.
Forædle sin egen forkærlighed og ønsker.
Stop den endeløse søgen efter
Halvfærdige åndelig kundskab,
Hæv dit sind så du slipper for bekymringer og ærgrelser
På denne måde kan man genskabe sin egen harmoni
Med fuldendelsen af et stort Universelt liv.

TYVE

I ægte sandhed,
Er der da nogen forskel på "ja" og "nej"?
Mellem "godt" og "ondt",
Er der nogen uomstødelig forskel?
Skal man frygte det andre frygter?
Det er stadig for tidligt for den spidsfindige sandhed
At vise sig for de, der er så selvhævdende.

Jordens befolkning løber nervøse rundt som hvis de
Gik glip af det årlige royale offerfest,
Eller som om de ville være de sidste,
Der skulle bestige et højt bjerg på en skøn forårsdag.
Kun jeg forbliver fredelig og ligegyldig.
Jeg forankre mit væsen til det der eksisterede
Før Himlen og Jorden blev skabt.
Kun jeg er enfoldig og uvidende,
Som et nyfødt barn.
Uanfægtet af verdslige bekymringer,
Jeg bevæger mig fremad mod intetsteds.

Jordens befolkning har mere end rigeligt
Kun jeg ser ud til at have ingenting.
Jordens befolkning ser ud til at være kløgtige og kloge.
Kun jeg virker tåbelig.
Jeg vil gerne have Jorden glemmer mig og lader mig i fred.

Javist har jeg et sind af en ærlig mand!
Rolig og indesluttet, jeg er som det umådelige Ocean.
Fri og tilsyneladende uden et mål, Jeg er som den blide vind.

Alle synes at være så dygtige og selvsikre.
Kun jeg virker dum og stædig:
Ihærdig søgende efter svaret på,
Hvad der gør mig så forskellig i forhold til andre.
Kun jeg værdsætter at tage næring
Fra den Mystiske Moder,
Kilden til Universet,
Jeg vedkender ikke den skadelige vedvarende kappestrid
Mellem andre mennesker.

ENOGTYVE

Den der har opnået kraftens helhed følger Tao og kun Tao.
Tao, som værende den spidsfindige sandhed i Universet,
Er flygtig og vag.
Selvom den er flygtig og vag,
Afslører det sig selv som værende et billede og en form.
Vag og flygtig,
Det røber sig selv som værende en udefinerlig masse.
Utydelig og uklar,
Afslører det sig selv som værende en uhåndgribelig underfundig kerne.
Denne kerne er så underfundig og alligevel så virkelig.
Det er den oprindelige kilde
Til skabelsen og ikke skabelse set i en helhed.
Det eksisterede før tidernes begyndelse;
Dets navn eksistere for evigt.
Gennem usvigelig oprigtighed,
Kan man få kendskab til og genforene sig med dette fremragende liv.

TOOGTYVE

Det bøjelige bevares som en helhed.
Det krumme bliver rankt.
Det tomme bliver fyldt.
Det tømte bliver fyldt igen.
Det der har lidt vil opnå fremgang.
Det der har meget vil blive forvirret.

Derfor vil én hvis sind er en helhed, klynge sig fast til harmonien,
Og derved blive et eksempel for resten af Verdenen.
Fordi han ikke praler med sin opvakthed,
Bliver han oplyst.
Fordi han ikke er indbildsk,
Bliver han berømt.
Fordi han ikke praler af sine bedrifter,
Bliver han vellykket.
Fordi han ikke er selvhævdende, bliver han størst.
Fordi han ikke stræber efter overlegenhed,
Er der ingen i Verdenen,
Der kan bekæmpe hans overlegenhed.
Ja, den gamle lære om
"det bøjelige bevares som en helhed" er ikke tom snak.
De er i sandhed en helhed
For at kunne opnå et Universelt liv.

TREOGTYVE

Udtalen af den spidsfindige lov
Er for høj til at den kan blive hørt.
Se det på denne måde:
En vind blæser ikke hele dagen,
Ej heller vare en tordenbyge hele dagen.
Hvem afgør dette?
Selv ikke naturen kan styre sådanne voldsomme kræfter i længere tid,
I hvor lang tid kan menneskets
Voldsomme handlinger da vare ved?

Derfor vil én der følger mildhed blive et med Tao.
Én der følger helhed bliver et med Kraften.
Én der adskiller sig fra Tao og fra Kraften
Bliver et med adskillelsen og vil være fortabt.

Når man er et med Tao, er Tao et med én.
Når man er et med Kraften, er Kraften et med én.
Hvis man afviger fra Tao,
Vil afvigelsen holde én for at finde Tao.
Hvis man ikke ved og tror på at den spidsfindige lov
Kommer til udtryk i éns eget liv,
Hvordan kan man da tro på det gennemstrømmer hele Universet?

FIRETYVE

Hvis man står på tær, har man svært ved at holde balancen.
Én der går med lange skridt, kan ikke gå langt.
Én der praler er ikke oplyst.
Én der holder på, han har ret, er selvretfærdig.
Én der praler med sine bedrifter, ødelægger sin fortjeneste.
Én der har hovmod, hindre sin egen vækst.

Disse ting bliver normalt afskyet af
Mennesker der nære kraften og sandfærdigheden i livet,
For de sætter ikke deres øjne og hjerte
Op efter noget der er lig med
"grådighed efter alt for meget mad, hvilket fremmer en sygelig vækst."
Derfor er sådanne ting ikke bekvemt for dem.

FEMOGTYVE

Før Himlen og Jorden bliver skabt
Er der noget der i sig selv er formløst og fuldstændigt.
Uhåndgribeligt og evindeligt, tavst og uforstyrrende,
Står det alene og er uforanderligt.
Det anvender sig selv blidt,
Og det frembringer i sig selv utrættelighed i alle dimensioner.
Det kan anses som værende Moder til alle ting,
Meget mere end det er menneskeligt muligt at fatte,
Det kan ikke benævnes noget bestemt,
Alligevel kan det genkendes som værende Tao,
Universets spidsfindige sandhed.
I mangel af et bedre ord,
Vil jeg kalde det "stort".
Da det er stort, strækker det sig ud uden grænser.
At strække ud uden grænser, er vidtrækkende.
At være vidtrækkende, vender det til slut tilbage til sig selv igen,
Vender tilbage til sit indbildske oprindelse.
Faktisk forlod det aldrig rigtigt sig selv!
Denne udefinerlige spidsfindige energi strøm
Er i virkeligheden det største

Give udtryk for dets uadskillelige natur,
Forbliver Tao uhåndgribeligt, bøjelig og ustyrligt:
Kosmosets ultimative udfoldelse.
Som et udtryk for dets uophørlige kreativitet,
Først giver det sig til kende som den uophørlige Himmel.
Som udtryk for dets modtagelighed,
Giver det sig dernæst til kende som de vældige
Galakser, stjerner og planeter.
Som et endnu fjernere udtryk for dets harmoniske fuldstændiggørelse,
Kommer det til udtryk som liv.

Derfor bliver liv, i den naturlige strøm af energis forvandling,
Et af de fire store udtryk for
Vejen til Universel spidsfindig fuldstændiggørelse.
Mennesket tilpasser sig selv til Jorden.
Jorden tilpasser sig selv til Himlen.
Himlen tilpasser sig selv til den spidsfindige kilde.
Den spidsfindige kilde tilpasser sig til dets egen natur.

Disse er de fire manifestationers højdepunkter fra den
Store forvandling af en Universel spidsfindig energi.
Ved at tage et enkelt liv som et eksempel,
Skaber den rørlige krop med dets væsker og nervesystem
Et område med et uhåndgribeligt,
Men fungerende sind og underbevidsthed.

SEKSOGTYVE

Harmoni helbreder impulsivitet.
Klarhed er rastløshedens Mester.
Når man ved dette, er et helt væsen fredsommeligt
Og kommer aldrig i disharmoni.
Selv om han er i bevægelse hele dagen,
Mister han aldrig sin balance.
Selv om hen er omgivet af pragt og komfort,
Forbliver han altid rolig og uforstyrrende.
For en med et stort ansvar,
At opføre sig letsindigt er farligt.
Når man er overfladisk, mister man sin jordforbindelse.
Når man er rastløs, kan éns selvbeherskelse forsvinde i vinden.

SYVOGTYVE

De, der er gode til at løbe, efterlader sig ingen spor.
De, der er gode til at tale, har et fuldkomment sprog.
De, der er gode til at regne, behøver ikke nogen regnemaskine.
De, der er gode til at lukke efter sig, har ikke brug for en bolt eller en slå,
Alligevel er der ingen, der kan åbne det, der først er lukket.
De, der er gode til at binde ting, gør ikke brug af reb eller knuder,
Alligevel er der ingen, der kan løsne, det der engang er bundet.
De, der har en naturlig, uløselig kraft,
Er gode til at hjælpe andre uden at gøre forskel.
Derfor er der ingen, der bliver svigtet.
Fordi de er gode til at beskytte og bevare alt,
Er der intet, der bliver smidt væk.
Dette kaldes: ´ At give lyset i den spidsfindige sandhed form ´.

Derfor er de, der befinder sig på den Uløselige Sti
Lærere til de, der ikke befinder sig på denne Sti.
Men, hvis eleven ikke værdsætter læren,
Og læren ikke underviser eleven godt,
Skønt de begge må være meget intelligente,
Leder dette kun til en endnu større adskillelse.

OTTEOGTYVE

Vær bevidst om det mandlige og tro mod det kvindelige.
Bliv på denne måde som Verdens Have.
Lige som de,
Giv aldrig efter for din sande natur.
På denne måde, vil du igen opnå et nyfødt barns fuldstændighed.

Hav kendskab til det lyse, og alligevel vær tro mod det mørke.
Vær aldrig vaklende overfor den spidsfindige sandhed,
Da vil du tilpasse dig det mønster, der kendetegner et helt menneske.
På denne måde, vil du igen vende tilbage til dit oprindelige jeg.

Hav kendskab til at være hædret og lovprist, og vær tro mod nedgørelse.
Bliv på denne vis som den blomstrende dal.
Som den blomstrende dal,
Vil du kunne indse tilstrækkeligheden i helheden,
På denne måde vil du blive fuldkommen,
Og vende tilbage til en tilstand af "en ubearbejdet klippe".

Når den ubearbejdede klippesten skal formes,
Bliver der brugt forskellige værktøjer.
Dets oprindelige egenskaber bliver ødelagt.
Et helt menneske,
Bevarer dets yderste, uløselige natur,
Ved at bevare dets oprindelige kvaliteter.
Dette kaldes: ´ Den store harmoni, der ikke kan deles ´.

NIOGTYVE

De der vil erobre Verden og forme den efter deres eget ønske
Vil aldrig få medgang.
Verdens suverænitet er en hårfin balance.
Den der prøver på at forme den, udelægger den.
Den der prøver på at fastholde den, mister den.

Verdenen er som et åndeligt skib, der ikke kan kontrolleres.
Af og til skal ting styres,
Denne tid vil blive efterfulgt af en tid med tilbageholdenhed;
Nogen gange er det tid til at meditere,
Herefter vil der komme en tid, hvor man er udadvendt;
En tid med medgang,
Efterfulgt af en tid med modgang;
En tid, hvor man rejser sig,
Efterfulgt af en tid, hvor man sætter sig.

Derfor vil én der ikke adskiller sit væsen
Fra det udelte Univers
Undgå yderligheder, ødselhed og umådeholdenhed.

TREDIVE

Én der hjælper en leder på Den Brede Evige Sti
Fraråder ham at bruge våben til
At erobre Verdenen,
For en sådan handling vil altid ramme én selv.
Det ligger i våbenets natur
At vende sig mod dem, der bruger dem.

Uanset hvor en hær går i land,
Omdanner de det til et ødeland.
Desuden følger der altid pest og død
I fodsporet på en stor krig.

Derfor kan det ske, at en leder kun får lov 
Til at se resultatet af sine handlinger,
Men tør ikke sætte sin lid til våbnene,
Når først hans mål er nået.
Han ser resultatet af sine handlinger; 
Men er ikke stolt af det;
Ser resultatet som et nødvendigt onde.
Ser resultatet af sine handlinger,
Men nyder ikke volden,
For han ved
At være usædvanlig stærk er det samme som at fremskynde forfald,
Og at vold
Strider mod den uadskillelige natur i Universet.
Hvem der end går imod Universet uadskillighed
Vil til sidst gå til grunde.

ENOGTREDIVE

Våben er redskaber, der bruges til ødelæggelse og drab,
Hvilket er i strid med naturen.
Derfor undgår Taoisterne dem.

Ifølge ældgammel skik vil en mand af ære 
I fredstid, anse den venstre side,
Den blide hånd, for at være der, hvor æren befinder sig;
I krigstid, anses den højre side,
Den stærke hånd, for at være der, hvor æren befinder sig. 

Fordi våben er ildevarslende,
Er de ikke et redskab, en mand af ære vil bruge.
Kun når der ikke er andre muligheder
Kan det blive nødvendigt at bruge dem. 
Og hvis brugen af dem er nødvendig,
Skal man vær rolig og behersket,
For fred og ro er i harmoni med naturen.

Selv når man er sejrherre er der ingen grund til
Ophidselse og glæde.
At glæde sig over en sejr
Er at nyde at slå ihjel og ødelægge.
Den der nyder at slå ihjel og ødelægge,
Kan ikke forvente at nå langt i denne Verden.
Derfor når der er anledning til glæde
Har den venstre side forrang,
Mens det er den højre, når der er anledning til sorg.

Når denne ceremoni blev udført i hæren,
Stod kaptajnløjtnanten til venstre,
Mens den øverstbefalende stod til højre.
Dette viser at krig sidestilles
Med et begravelsesfirma.
Fordi mange mennesker
Er døde i krig af unaturlige årsager,
Er det kun retfærdigt, at de overlevende kan sørge over dem.
Selv når man har vundet,
Burde begivenheden anses for at være sørgelig.

TOOGTREDIVE

Tao er unævneværdig og allestedsnærværende.
Selvom den viser sig i det mest åbenlyse
Og almindelige,
Er det ringere end ingenting.
Det opretholder sig selv som en model af udelelig helhed.
Hvis folk omfavnede det som var det deres egen sande natur,
Ville alt falde til ro
I ro og fred i harmoni med sig selv.
Et harmonisk forhold kan illustreres med
Årstiderne cyklus
Som frembringer regn og dug på det rigtige tidspunkt.
Folk behøver ikke gøre noget som helst
For at sikre harmonien mellem Himmel og Jord.

Alle navne blev givet med det formål at kunne skelne
Når den oprindelige enfoldighed blev forandret.
Når man afviger fra enfoldighed, vil resultatet blive forvirring.
Når man vender tilbage til enfoldighed,
Bliver man sparet for ødelæggelse på grund af  forvirring. 

Tao er for Mennesket som det store ocean er 
For floderne og åerne på denne klode.

TREOGTREDIVE

Den der kender andre er dygtig.
Den der kender sig selv har indsigt.
Den der besejre andre er stærk.
Den der besejre sig selv er i sandhed stærk.
Den der ved han har rigeligt er rig.
Den der ikke afviger sit sind fra 
Forståelsen af en uløselig kraft er viljefast .
Den der bevarer sin naturlige ærlighed vil holde ud.
Den der er ved at dø går ikke til grunde
Men nyder et langt liv.

FIREOGTREDIVE

Tao, Universets spidsfindige energi
Er allestedsnærværende.
Den må gå til højre eller venstre.
Alt liv stammer fra det,
Og det holder intet tilbage fra det,
Alligevel vil det ikke besidde noget.
Det fuldføre dets formål,
Men kræver ingen fortjeneste. 
Det klæder og føder alle,
Men nærer ingen forhåbninger om at hersker over nogen.
Derfor kan det anses for at være "Lille".
Alt vender tilbage til det, og det rummer dem,
Alligevel kræver det ingen anseelse.
Derfor kan det anses for at være "Stort".
Den vise der aldrig prøver på
At være følelsesmæssigt overlegen
Og som opnår hver eneste opgave med hengivenhed,
Som var det den største opgave af alle
Vil naturligt blive opfattet for at være stor.

FEMOGTREDIVE

Når man bliver undervist i Tao,
Ved folk hvad de skal lære og hvor de skal gå hen. 
De ved de ikke vil komme til skade,
Men vil opnå en stor ro.
Den der underviser i Tao er som den der mader
Fiskene for at se dem leve et godt liv;
Han giver dem ikke noget lokkemad
Med det formål at ville fange dem.

Tao er noget smagløst,
Ikke noget at byde smagsløgene.
Ej heller tilbyder det meget
For høre -eller synssanserne,
Alligevel er dets nytte uudtømmelig.